Omlægning af lavbundsjord

Omlægning af lavbundsjord er et effektivt klimaværktøj, der spiller en afgørende rolle, hvis vi skal indfri målet om at nedbringe Danmarks udledning af CO2 med 70 pct. i 2030.

Samtidig er det et vigtigt virkemiddel i forhold til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vores vandmiljø.

Med landbrugsaftalen fra 2021 er der fastsat en ambition om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030. Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt for, at denne politiske ambition skal blive en realitet. For at målet kan nås hurtigst muligt, skal indsatsen baseres på frivillige aftaler og fuld erstatning til de lodsejere, der vælger at lægge jord til et projekt.

Kulstofrig lavbundsjord defineres som jord, der indeholder mere end 6 pct. kulstof. Disse jorde er særlige i forhold til klimaet, idet kulstoffet langsomt frigives til atmosfæren i form af CO2, når jordene er drænet og bruges til landbrugsproduktion.

Denne type jord findes ofte i vådområder som moser, sumpe eller vådområder med lavtliggende jordbund

Kulstofrige lavbundsjorde står for ca. en tredjedel af alle landbrugets udledning af drivhusgasser, selvom de kun udgør knapt fem procent af det danske landbrugsareal. Ved at hæve grundvandsstanden på de kulstofrige lavbundsjorde kan man begrænse udledningen af CO2 markant. Dermed kan jordene fungere som store kulstoflagre, og dermed hjælpe med at reducere den globale opvarmning.

Det er muligt at følge med i, hvordan indsatsen med udtagning af kulstofrige lavbundsjorde forløber på www.udtagning.dk.

Foruden CO2-gevinster, giver omlægning af lavbundsjord også vigtige miljøeffekter i forhold til at sikre mindre kvælstof og fosfor i vandmiljøet.

Kollektive virkemidler, som lavbundsprojekter og etablering af kvælstofvådområdeprojekter, er den bedste måde at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet – både for den enkelte landmand og for samfundet som helhed, idet der netop samtidig kan opnås gevinster for natur og klimatilpasning.

Der er visse tekniske barrierer forbundet ved hæve vandstanden på store arealer. Det kan fx være utilsigtede oversvømmelser af naboarealer og udledning af fosfor til vandmiljøet. Blandt andet derfor er det ikke alle arealer, der kan vådgøres. Det er også grunden til, at et omlægningsprojekt erfaringsmæssigt tager 4-6 år. For at afgøre, om et areal kan omlægges, er det således nødvendigt at foretage grundige forundersøgelser. Så er der en længere realiseringsfase. Og selv når projektet står færdigt, så tæller det kun med som realiseret i statistikkerne, når arealet er tinglyst som permanent vådområde.

I forbindelse med landbrugsaftalen fra 2021 blev der nedsat en ekspertgruppe og en taskforce, der blandt andet har arbejdet med at reducere barriererne for omlægning af lavbundsjord.

Anbefalingerne fra Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord kan ses i henholdsvis delrapport 1 og delrapport 2.

Case: I Varde Kommune rykker man på lavbundsprojekter

Et af de steder, hvor det går godt og hurtigt med lavbunds- og vådområdeprojekter er i Varde Kommune, hvor man har fundet opskriften på det gode samarbejde. Her oplever man stor interesse fra landmænd og lodsejere, som gerne vil have undersøgt mulighederne for at indgå i et udtagnings- eller omlægningsprojekt.

Initiativet kommer dermed nedefra, hvilket er en vigtig faktor i forhold til at få projekterne ud over rampen. Det fortæller formand for Jysk Landbrug, Niels Laursen.

"Lodsejernes engagement i samspil med det suveræne og tætte samarbejde, der er mellem udtagningskonsulenterne i SAGRO, Jysk Landboforening og Varde Kommune er vejen til at få projekterne videre. Varde Kommune tager ikke blot politisk ansvar, men viser også stor vilje til at hjælpe landbruget med at komme i mål. Det er et eksempel til efterfølgelse", fortæller Niels Laursen.

Projekterne i kommunen baserer sig på lokal forankring og lokal viden. Det er landmændene, der tager initiativet, og kommunen, der skubber projekterne videre.

"Det skal meget gerne gro nedefra. Initiativerne kommer fra landmænd og lodsejerne, og så tager vi den videre i samarbejde med SAGRO. Der er regler, vi skal holde os inden for, og det sørger vi for. Men når det er sikret, så er det ofte landmændene, der er de klogeste. De kender områderne. Generelt er der en meget positiv stemning om projekterne, jeg kan såmænd dårligt huske en, der ikke har haft lyst til at være med. Vi har flere gange set, at de første ideer handler om et mindre område, og så kommer der flere med. Et lille projekt på 10-15 hektar ender måske med at blive 200. Så helt overordnet er der stor lyst til at bidrage hos landmændene", siger projektleder i Varde Kommunes naturcenter Jan Pedersen.

Case: Første ’fast-track’ vådområde er indviet

I Assens Kommune har man med opbakning fra Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen udviklet en model, der skal gøre det muligt for lodsejere at udtage og omlægge mindre landbrugsarealer væsentligt hurtigere – og med færre ressourcer.

Modellen er udviklet i samarbejde med rådgivningsfirmaet Envidan og foreningerne Velas og Patriotisk Selskab. Det første ’fast track’ vådområde blev indviet 4. oktober 2024 ved Brahesborg Gods, hvor godsejer Peter Cederfeld har lagt jord til projektet. Det tre hektar store vådområde har bl.a. til formål at fjerne kvælstof i Lillebælt.

”Det er superfint at lave sådan et fast track-vådområde som demonstration for andre, så de kan se, at det er relativt nemt”, fortæller Peter Cederfeld om projektet.