Hvad er lavbundsjord? Hvorfor er det gavnligt at udtage lavbundsjord? Det kan du blive klogere på her.
Udtagning af lavbundsjord er et effektivt klimaværktøj, der spiller en afgørende rolle, hvis vi skal indfri målet om at nedbringe Danmarks udledning af CO2 med 70 pct. i 2030.
Samtidig er det et vigtigt virkemiddel i forhold til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vores vandmiljø.
Med landbrugsaftalen fra 2021 er der fastsat en ambition om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030. Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt for at denne politiske ambition skal blive en realitet.
Kulstofrig lavbundsjord defineres som jord, der indeholder mere end 6 pct. kulstof. Disse jorde er særlige i forhold til klimaet, idet kulstoffet langsomt frigives til atmosfæren i form af CO2, når jordene er drænet og bruges til landbrugsproduktion.
Denne type jord findes ofte i vådområder som moser, sumpe eller vådområder med lavtliggende jordbund
Kulstofrige lavbundsjorde står for ca. en tredjedel af alle landbrugets udledning af drivhusgasser, selvom de kun udgør knapt fem procent af det danske landbrugsareal. Ved at hæve grundvandsstanden på de kulstofrige lavbundsjorde kan man begrænse udledningen af CO2 markant. Dermed kan jordene fungere som store kulstoflagre, og dermed hjælpe med at reducere den globale opvarmning.
Den seneste opgørelse viser, at der er 118.000 ha kulstofrige lavbundsjorde på landbrugsarealer i Danmark.
Det er muligt at følge med i, hvordan indsatsen med udtagning af kulstofrige lavbundsjorde forløber på www.udtagning.dk.
Foruden CO2-gevinster, giver udtagning af lavbundsjord også vigtige miljøeffekter i forhold til at sikre mindre kvælstof og fosfor i vandmiljøet.
Kollektive virkemidler, som lavbundsprojekter og etablering af kvælstofvådområdeprojekter, er den bedste måde at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet – både for den enkelte landmand og for samfundet som helhed, idet der netop samtidig kan opnås gevinster for natur og klimatilpasning.
Når lavbundsjordene ikke længere dyrkes, giver det mere plads til naturen. Der er også mulighed for at bruge de udtagene lavbundsjorde til at skabe rekreative områder eller til at producere vedvarende energi ved fx at stille solceller op på nogle af arealerne.
Der er visse tekniske barrierer forbundet ved hæve vandstanden på store arealer. Det kan fx være utilsigtede oversvømmelser af naboarealer og udledning af fosfor til vandmiljøet. Bl.a. derfor er det ikke alle arealer, der kan vådgøres. Det er også grunden til, at et udtagningsprojekt erfaringsmæssigt tager 4-6 år. For at afgøre, om et areal kan udtages, er det således nødvendigt at foretage grundige forundersøgelser.
I forbindelse med landbrugsaftalen fra 2021 blev der nedsat en ekspertgruppe og en taskforce, der bl.a. har arbejdet med at reducere barriererne for udtagning af lavbundsjord.
Anbefalingerne fra Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord kan ses i henholdsvis delrapport 1 og delrapport 2.
Det mener L&F om udtagning af lavbundsjord
Landbrug & Fødevarer bakker op om landbrugsaftalens mål om, at der skal udtages 100.000 ha lavbundsjord plus randarealer.
For at målet kan nås hurtigst muligt, skal indsatsen baseres på frivillige aftaler og fuld erstatning til de lodsejere, der vælger at lægge jord til et projekt.
Læs også
Natur og biodiversitet
Biodiversitet er enormt vigtigt, og i landbruget gør vi meget for at fremme biodiversiteten på landbrugsområder. Læs mere om arbejdet her.
Pesticider er en fællesbetegnelse for ukrudtsmidler, insektmidler og svampemidler anvendt i landbruget for at bekæmpe ukrudt, skadedyr og plantesygdomme.
Danmark er fladt, der er ingen bjerge, og jorden er generelt god og dyrkningssikker. Derfor anvendes en stor del af det danske areal til produktion af fødevarer
