Fødevaresikkerhed

Madvarer skal naturligvis være så sikre som overhovedet muligt at spise. Det betyder, at der skal gøres mest muligt for at sikre, at de ikke indeholder sygdomsfremkaldende bakterier og uønskede reststoffer.

Bakterier
Der findes bakterier og andre mikroorganismer overalt. De er en del af naturens kredsløb og vi kan ikke eksistere uden dem. Bakterierne findes også på og i mange af vores madvarer. De fleste bakterier er ganske harmløse, nogle vil dog nedbryde og ødelægge vores madvarer og enkelte kan gøre os syge, fx Campylobacter og Salmonella.

Nogle af de sygdomsfremkaldende bakterier kommer fra husdyrene, hvorfra de kan havne på kød under slagtningen, i æggene eller i mælken. Mælk bliver pasteuriseret, og er derfor fri for farlige bakterier. Det samme gælder pasteuriserede æg. Men i madvarer, der ikke er varmebehandlede, kan der være bakterier, som stammer fra husdyrene. De sygdomsfremkaldende bakterier fordærver ikke maden – man kan altså ikke se, lugte eller smage, om de er i maden.

Landbruget, fødevareindustrien og myndighederne har naturligvis stor fokus på at forhindre, at der er sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarerne. Det er dog i praksis umuligt helt at undgå, at de af og til forekommer. Derfor er det også vigtigt, at forbrugerne ved, hvordan de skal behandle fødevarerne for ikke at risikere at blive syge. I Fødevarestyrelsens pjece Fakta om fødevarehygiejne – Bakterier kan du læse mere om, hvordan du opretholder en god køkkenhygiejne.

De sygdomsfremkaldende bakterier fra madvarer, der oftest gør danske forbrugere syge, er Campylobacter og Salmonella.

Reststoffer
Reststoffer er uønskede stoffer, der på forskellig vis kan påvirke fødevaresikkerheden, bl.a. medicinrester, rester af sprøjtemidler og tungmetaller.

Brugen af medicin til dyr og sprøjtemidler i landbruget er underlagt restriktioner netop for at minimere risikoen for rester i fødevarerne. Forekomsten bliver desuden løbende overvåget af myndighederne.

Orientering om ophør af særslagtning pr. 1. januar 2021

Særslagtning af niveau 3-grise ophører
Kravet om særslagtning af grise fra niveau 3-besætninger ophører pr. 1. januar 2021.

Baggrund
Danmark har haft handlingsplan for svin og grisekød siden 1995, og helt fra begyndelsen har der været krav om særslagtning af grise fra niveau 3-besætninger, de besætninger med den højeste forekomst af Salmonella. Gennem alle årene er der samlet utrolige mængder af data. Beregninger udført på disse mange data har vist, at det kun er en beskeden del (3%) af slagteriernes input af Salmonella, der håndteres ved særslagtning. Det er derfor besluttet, at det vil være rimeligt at ophøre med at særslagte grise fra niveau 3-besætninger.

Da 97% af alle Salmonella, der tilføres slagterierne, kommer ind med grise fra niveau 1- og niveau 2-besætninger, kører slagterierne allerede i dag med konstant størst muligt fokus på slagtehygiejnen. Det vurderes derfor, at denne hygiejnebarriere vil være solid nok til at håndtere et ophør af særslagtning af niveau 3-grise.

Når særslagtningen ophører
Fra 1. januar 2021 er der således ingen forskel på håndteringen af slagtesvin, uanset om de kommer fra en niveau 1-, en niveau 2- eller en niveau 3-besætning. Når særslagtning ophører, indføres i stedet en række skærpede tiltag på slagterierne.

Salmonellafradraget fortsætter uændret
Salmonellafradraget for niveau 2- og 3-besætninger fortsætter uændret for at sikre, at der fortsat arbejdes på, at forekomsten i besætningerne ikke stiger.

Slagtning med skærpet hygiejne
Der fastholdes særlig slagtning for grise fra besætninger, der er sat under offentligt tilsyn pga. salmonellose. Disse besætninger sættes i niveau 3, og grisene skal slagtes med skærpet hygiejne. Dette svarer til kravene fra den tidligere særslagtning.

Hvad gør vi i stedet
Det er aftalt, at når kravet om særslagtning ophæves, så skal der være andre foranstaltninger, som mere intensivt overvåger forekomsten af Salmonella på slagtekroppene på slagterierne. Handlingsplanen har et mål, der siger, at der maximalt må være 1% positive slagtekroppe om året på landsplan, og dette mål skal holdes. Der er derfor aftalt to skærpelser af overvågningerne af Salmonella på slagtekroppene på slagterierne.

Kontakt
Er der spørgsmål, så ring eller skriv til afdelingsleder Vibeke Møgelmose, L&F. 

Du kan også læse mere i notatet Orienteringsnotat - ophør af særslagtning eller i folderen The Danish Salmonella action plan for pigs and pork.

 

 

Fødevarehygiejne

Vibeke Møgelmose