Sådan kan drikkevandet beskyttes uden et nationalt forbud

Med lokale løsninger, teknologi og målrettede indsatser kan vi beskytte drikkevandet uden et generelt nationalt sprøjteforbud.

Hvorfor er et nationalt sprøjteforbud ikke den bedste måde at beskytte drikkevandet på?

Landbrugets pesticider er blot en af mange potentielle kilder til forurening af grundvandet.

Forskere peger blandt andet på kilder som træbeskyttelsesmidler, maling, byggematerialer og fugemidler.

Fokus i forhold til drikkevandsbeskyttelse har i flere årtier været på pesticider. Det har medført, at vi i Danmark har et strengt godkendelsessystem for pesticider, og et stærkt system for overvågning af risiko for nedsivning. Sprøjtemidler der vurderes at udgøre en risiko, bliver forbudt.

Samtidigt bruger landmændene i stigende grad teknologi til at sikre en præcis sprøjtning.

I stedet for at sprøjte en hel mark kan man med droneteknologi, AI og andre GPS-styrede teknologier rette sprøjten mod et enkelt stykke ukrudt. Dermed sprøjter man kun på ukrudt og ikke en hel mark.

At implementere denne teknologi vil kunne beskytte både drikkevandet og fødevareproduktionen. Landmanden vil kunne spare på udgifterne til sprøjtemidler og opretholde en sin produktion af fødevarer til forbrugerne.

Indkøbet af ny teknologi koster naturligvis penge, men med en sikkerhed for, at teknologien kan træde i stedet for et sprøjteforbud, ville man sikre, at investeringen kan betale sig.

Hvad er problemet for landmanden, når det kommer til indførelse af et nationalt sprøjteforbud?

Problemerne for den enkelte landmand er flere. Først og fremmest ved hovedparten af danske landmænd endnu ikke, om de har jord på et område, der skal være sprøjtefrit. Det skyldes, at overblikket over de grundvandsdannende områder ikke er endeligt på plads endnu. Faktisk forventer Miljøministeriet kun, at 60 pct. vil være kortlagt i 2026 – og for enkelte områder vil der gå flere år.

Dernæst er det et problem for en landmand, hvis han fra den ene dag til den anden ikke må dyrke markerne, som han eller hun plejer. Man kan nemlig ikke bare omlægge til økologi. Det er der flere grunde til.

Fra man stopper med at sprøjte til man kan sælge sine varer som økologiske, går der to år. I den mellemliggende periode må landmanden altså dyrke efter økologiske principper – som koster mere end de konventionelle – men fortsat sælge sine varer som konventionelle – som typisk sælges til en lavere pris.
Den økologiske efterspørgsel er ikke så stor, som mange tror. Det økologiske salg i supermarkeder udgør cirka seks procent i dag. Dermed er omkring 95 procent af de fødevarer, vi køber, dyrket med brug af sprøjtemidler. Regeringen ønsker, at flere køber økologisk, men mange danskere har allerede i dag problemer med at få madbudgettet til at hænge sammen. Derfor er mange landmænd bekymrede for, at en pludselig stigning i det økologiske udbud vil ødelægge markedet, og de vil brænde inde med produkter eller skulle sælge dem med tab

Samtidigt falder værdien af jorden, der er omfattet af sprøjteforbud. Jordværdier baserer sig på forventningen til, hvad jorden kan bruges til. Kan den i fremtiden ikke dyrkes konventionelt, så vil prisen falde markant. Det vil i sidste ende påvirke bedriftens kreditværdighed hos bank og realkreditinstitut.

Ved tidligere lokale sprøjteforbud har statens eget taksationssystem vurderet værditab på cirka 60 procent.

Kan flere landmænd ikke blive økologiske?

I princippet kan alle landmænd over tid blive økologiske. Men meget skal gå op. Efterspørgslen fra forbrugeren på økologiske varer skal stige markant, og der skal være tid til at omlægge produktionen. At omlægge produktionen dækker over indkøb af nye maskiner, nye staldanlæg, nye kompetencer hos medarbejdere og ikke mindst et marked, der efterspørger de mange nye økologiske varer.

Omlægningen kræver altså både tid og penge og ikke mindst et marked, der kan sikre, at investeringen kan være økonomisk bæredygtig for den enkelte.

Hvad er Landbrug & Fødevarers bud på, hvordan vi beskytter drikkevandet?

Beskyttelse af drikkevandet mod pesticider er et element i den trepartsaftale, som vi indgik i juni 2024. Det er et af de hensyn, der skal tilgodeses i arbejdet med arealomlægning i de lokale treparter.

Erfaringer fra Fyn viser, at det kunne lade sig gøre. På Sydfyn har kortlægningen af de sårbare grundvandsdannende områder været tilgængeligt siden juli 2024. Derfor har treparterne kunnet tænke det ind i arbejdet. Ifølge egne beregninger er knap 80 pct. af de sårbare grundvandsdannende områder allerede tegnet ind i den lokale omlægningsplan i Svendborg kommune. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at man bør forfølge det lokale spor og lokale forankring, som er helt central i den grønne trepartsaftale.

Med den nationale tilgang, stikker man en kæp i hjulet på det lokale arbejde. De færreste lodsejere tør byde jord ind i den lokale trepart her og nu, da de ikke ved, om den erstatningsjord, de modtager bliver underlagt sprøjteforbud.

Kort sagt lægger Christiansborg nu beslag på potentielt store jordområder, og det mærkes direkte i de lokale treparter, hvor lysten til at byde jord ind til arealomlægning nu er meget lav.