Ny teknologi kan halvere landbrugets klimaaftryk

Ny pyrolyseteknologi kan halvere landbrugets klimaaftryk og lave grønne PtX-løsninger

L&F er sammen med en række aktører med i et projekt, der har potentiale til at nedbringe klimaudledningen markant i landbruget og transporten, herunder flytrafikken.

Denne artikel vil gøre dig klogere på landbrugets kamp mod klimaforandringerne, den konkrete teknologiproces bag pyrolyseteknologien, og hvad der skal til for at få udrullet teknologien.

Danmark og verden står over for en kæmpe opgave med at indfri sine klimamålsætninger. Teknologier, der kan sikre fangst og lagring af CO2 (CCS), bliver en vigtig brik i indfrielsen af de kli­mapolitiske mål. Ikke mindst i landbrugsaftalen, hvor der er en ambition om, at pyrolyseteknologien årligt skal reducere udledningen med 2 mio. ton CO2e i fødevareerhvervet i år 2030.

Den grønne omstilling handler om ambitioner og visioner. Danmark har skabt en førerposition indenfor grønne klima-, miljø- og energiløsninger, dels ved, at samfundet sikrede langsigtede rammevilkår, dels ved, at forskning og udvikling sker i tæt samspil med industrien. Fremadrettet er det vigtigt, at Danmark satser på pyrolyseteknologien blandt flere lovende teknologier.

Landbrugets kamp mod klimaforandringer

Klimaspørgsmålet er ét af de punkter, som står højst på den politiske dagsorden i Danmark og verden – og vil være det i mange år frem. Flyrejser og landbrug bliver i klimadebatten ofte fremhævet som de største klimasyndere. Men verdens befolkning skal stadig brødfødes, og selvom klimaskam er blevet et koncept, er flytransporten kommet for at blive. Hvis vi vil bekæmpe klimakrisen, og sikre en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader må vi finde nye løsninger.

En af de løsninger landbruget kan bidrage med, er at bruge overskudshalm eller restfibre fra biogas til at lave biokul og grønne PtX-løsninger.

Danmarks væsentligste bidrag som nation er at komme med fornuftige klimaløsninger, der kan bidrage til at reducere udledningen i Danmark og samtidig være et forbillede for resten af verden. Og klimaløsningerne må ikke føre til, at fødevareerhvervet begrænses i at udvikle sig eller øge sin produktion.

Flere pyrolysevirksomheder er i gang

Vi er godt på vej. Stiesdal A/S, der har udviklet SkyClean-teknologien, og virksomhederne Dall Energy ApS og Frichs Pyrolysis ApS har i 2022 fået grønt lys fra Energistyrelsen til at sætte gang i pyrolyseprojekter, der skal bidrage til drivhusgasreduktioner i landbruget, samtidig med at der produceres grøn energi. Tilsammen modtager projekterne 194 mio. kr. fra Pyrolysepuljen, der er målrettet udvikling af teknologier, der skal fremme grøn omstilling af dansk landbrug.

Stiesdal SkyClean A/S har allerede demonstreret effektiv pyrolyse i et 2 MW demoanlæg. Med støtte fra Pyrolysepuljen vil virksomheden og dens partnere i SkyClean Scale-up-projektet nu bygge det første pyrolyseanlæg i kommerciel størrelse med en effekt på 20 MW. Målet er at opnå en effektiv og økonomisk klimateknologi for dansk landbrug.
Det sætter en tyk streg under, at gode kræfter er ved at have færdigudviklet og afprøvet teknologien i storskala. Det viser en udviklende vej mod at indfri klimamålsætningerne i landbrugsaftalen.

Det er Landbrug & Fødevarers håb, at man fra politisk side er villig til at gå forrest og vil afsætte tilstrækkelige midler til at få gennemtestet og modnet teknologien. Et potentiale med en kæmpe gevinst - ikke bare i Danmark, men på verdensplan, hvis det kan realiseres og rulles ud. 

Stort klimapotentiale med pyrolyse

Klimaudledningen mindskes konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidigt kan der skabes grønne PtX-løsninger til bl.a. transportsektoren. 

 Pyrolyse har potentiale til at kunne give en reduktion i klimaudledningerne på 6-7 mio. tons CO2e, hvilket svarer til ca. en halvering af landbrugets klimaaftryk. En så stor reduktion kræver, at f.eks. alt resthalm og alle biogasrestfibre anvendes – det er selvfølgelig ikke realistisk, men det viser hvor stort potentialet for teknologien er.

For at minimere klimaudledningen fra landbruget er det centralt at binde kulstoffet i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det sker også når overskudshalmen nedpløjes, og når restfibre fra biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr. Med pyrolyse vil forrådnelsen af plantemateriale som halm dog ikke ske, da plantematerialet og restfibre fra biogas ikke når til en forrådnelsesproces, men i stedet bliver pyrolyseret. 

Pyrolyseteknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren. Når biomasse, som f.eks. halm, omdannes til gas og olie i en pyrolyseproces giver den et restprodukt, som kaldes for biokul, biokoks eller biochar. I stedet for at kulstoffet går tilbage til atmosfæren, så bindes det i biokul og omsættes ikke til CO2 de næste 500 – 1000 år. Med den nye metode vil 50 % af kulstoffet være bundet i jorden, og biokullene kan derfor bruges til at øge landbrugsjordens frugtbarhed og som gødning. Det skyldes, at det øgede kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden, og bremser nogle af de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof.

Lave samfundsøkonomiske omkostninger ved pyrolyse som CO2-reduktionstiltag

For hvert klimavirkemiddel beregner man en økonomisk CO2-skyggepris ud fra de samfundsøkonomiske omkostninger og reduktionen i udledningen af drivhusgasser angivet som kr. per ton reduceret CO2e.

EA Energianalyse har udarbejdet en ny rapport indeholdende en vurdering af den samfundsøkonomiske skyggepris ved pyrolyse. Analysen viser, at eksempelvis SkyClean-pyrolyseteknologien kan levere en meget stor klimareduktion til en samfundsøkonomisk omkostning, der er lavere end andre klimaalternativer. Samfundsøkonomisk er der god rationale i at give tilskud til fangst og lagring af CO2 (CCS) og et markedstræk på energiprodukterne fra pyrolyseteknologien. 

Opdateret august 2022.