Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Ny teknologi kan halvere landbrugets klimaaftryk

Ny teknologi kan halvere landbrugets klimaaftryk og gøre flybrændstoffet klimaneutralt

L&F og SEGES er sammen med en række aktører med i et projekt, der har potentiale til at nedbringe klimaudledningen markant i landbruget og flytrafikken. Parterne bag projektet vil bede om 400 mio. kr. til yderligere udvikling af teknologien.

Klimaspørgsmålet er ét af de punkter, som står højst på den politiske dagsorden i Danmark og verden – og vil være det i mange år frem. Flyrejser og landbrug bliver i klimadebatten ofte fremhævet som de største klimasyndere. Men verdens befolkning skal stadig brødfødes, og selvom klimaskam er blevet et koncept, er flytransporten kommet for at blive. Hvis vi vil bekæmpe klimakrisen, og sikre en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader må vi finde nye løsninger. En af de løsninger landbruget kan bidrage med, er at bruge overskudshalm, gylle og lidt strøm til at lave biokul og klimaneutralt flybrændstof på en og samme tid.


Et væsentligt bidrag fra Danmark
 

Danmarks væsentligste bidrag som nation er at komme med fornuftige klimaløsninger, der kan bidrage til at reducere udledningen i Danmark og samtidig være et forbillede for resten af verden. Og klimaløsningerne må ikke føre til, at fødevareerhvervet begrænses i at udvikle sig eller øge sin produktion. 

Derfor har Landbrug & Fødevarer og SEGES sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, opfinderen Henrik Stiesdal og Siemens Gamesa på et pressemøde hos Altinget lanceret projektet SkyClean for den danske og internationale presse d. 28. maj. 

Det er en teknologi, som kan give en stor klimaeffekt for Danmarks udledninger. Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet vurderer, at landbruget med SkyClean teknologien kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent i forhold til den samlede udledning fra landbruget som officielt opgøres til 10,4 mio. tons CO2. Samtidigt kan der dannes klimaneutralt flybrændstof, der potentielt kan række til alle fly, der tankes i Danmark. 

I øjeblikket findes SkyClean teknologien i mindre forsøg, bl.a. med test på DTU Risø. Men der er et stykke vej tilbage for at få finpudset teknologien, så vi kan få udviklet alle elementer til et storskalaforsøg. Helt konkret vurderer parterne bag projektet, at der er behov for forsknings- og udviklingsmidler i størrelsesordenen 400 mio. kr. for at komme det sidste stykke.
 
Det er L&F’s håb, at man fra politisk side er villig til at gå forrest og vil afsætte tilstrækkelige midler til at få gennemtestet teknologien. Et potentiale med en kæmpe gevinst - ikke bare i Danmark, men på verdensplan, hvis det kan realiseres og rulles ud.
 
Den konkrete teknologiproces bag SkyClean
 
Klimaudledningen mindskes konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidigt dannes der klimaneutralt flybrændstof.  
For at minimere klimaudledningen fra landbruget er det centralt at binde kulstoffet i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne i naturen taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det samme sker i landbruget, når overskudshalmen nedpløjes, og når den biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr.

SkyClean-teknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren. Når biomasse, som fx halm, omdannes til gas og olie i en pyrolyseproces giver den et restprodukt, som kaldes for biokul, biokoks eller biochar. I stedet for at kulstoffet går tilbage til atmosfæren, så bindes det i biokul og omsættes ikke til CO2 de næste 500 – 1000 år. Med den nye metode vil 50 % af kulstoffet være bundet i jorden, og biokullene kan derfor bruges til at øge landbrugsjordens frugtbarhed og som gødning. Det skyldes, at det øgede kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden, og bremser nogle af de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof. 

Den halvdel af planternes kulstof, der bliver til flybrændstof, ender igen i atmosfæren som CO2, når brændstoffet forbrændes i flymotoren. 

Processen med at udvinde flybrændstof foregår ved, at halmen og restfibrene omdannes i en pyrolyseproces, hvor der produceres olie og gas af cirka halvdelen af kulstoffet. For at få den rigtige kemiske sammensætning til flybrændstof, skal olien og gassen fra pyrolyseprocessen have et tilskud af brint fra grøn havmøllestrøm.

Restproduktet fra pyrolysen bliver til et såkaldt biokul, der kan spredes på landmændenes marker. Biokul kan bruges til gødning og jordforbedring af landbrugsjorden samt lagring af kulstof i jorden til gavn for landbrugets miljø- og klimaaftryk. 

Logoer: DTU, Aarhus Universitet, Stiesdal, Siemens Gamesa, Seges, Landbrug og Fødevarer