Danske fødevare- og agrotekvirksomheder sælger hver dag fødevarer til millioner af mennesker verden over. Og leverer teknologi og know-how til fødevareproduktion til endnu flere.
Noget af det, der kendetegner fødevarererhvervet i Danmark, er, at vi arbejder intensivt med innovation og udvikling. Det ligger i vores DNA, at vi vil gå forrest og være med til at finde fremtidens løsninger.
Visionen om et klimaneutralt fødevareerhverv skal bæres af hele værdikæden – fra jord til bord. Virksomhederne i fødevareerhvervet har allerede stort fokus på klimaudfordringen.
Det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Vi vil – i tæt partnerskab med resten af Danmark og i overensstemmelse med FN’s verdensmål – vise verden, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion.
Tang kan blive til foder, som kan reducere køers udledning af drivhusgasser. Det undersøges i det danske forskningsprojekt Climate Feed, som kan give nyskabende viden til gavn i den grønne omstilling.
Biogasanlægget på Nørgård Agro er en god forretning for ejerne og for klimaet. Det leverer lidt over fem millioner kilowatt-timer om året, hvilket svarer til strømforbruget i ca. 1.200 husstande.
L&F er sammen med en række aktører med i et projekt, der har potentiale til at nedbringe klimaudledningen markant i landbruget og flytrafikken.
Et nyt, bredt partnerskab, Dansk Protein Innovation, vil målrette og intensivere udviklingen og forskningen indenfor dansk produktion af proteiner til foder, fødevarer og pharma.
Læs her hvorfor en reduktion i den danske landbrugsproduktion kun vil have lille påvirkning - eller måske endda en negativ - påvirkning på det globale klimaaftryk.
SEGES Innovation og Økologisk Landsforening arbejder sammen om at udvikle et digitalt klima-værktøj, hvor landmanden kan beregne gårdens klimaaftryk.
Produktionen af biogas har fået stigende opmærksomhed de seneste år, men hvad er biogas egentlig, og hvordan kan den bidrage til et klimaneutralt landbrug og samfund i det hele taget?
Hvad er planteforædling? Hvorfor arbejder man med det i fødevareerhvervet? Og hvorfor er planteforædling godt for klimaet? Læs mere her.
Hvad bruges græsprotein til, og hvorfor kan grise ikke bare æde græsset, som det er direkte fra marken? Kan mennesker spise græs? Det kan du blive klogere på her.
Når man taler om klimaforandringer, drivhuseffekt, drivhusgasser og global opvarmning, bliver CO2 ofte nævnt. Men hvad er CO2?
Hvad er drivhuseffekten? Hvad er forskellen på naturlig og unaturlig drivhuseffekt, også kaldet "menneskeskabt drivhuseffekt"? Læs om konsekvenserne her.
Soja er en populær plante, som i stadig højere grad indgår i fødevareproduktion, lige så vel som det bruges til foder, bl.a. i den store danske animalske produktion. Læs mere her om hvorfor soja er så effektivt.
Bæredygtig mad, der samtidig er sund, sikker og velsmagende til en voksende verdensbefolkning – det er den store udfordring, som fødevaresektoren står overfor.
Der var flere grunde til, at landmand Lars Christian Prytz fra Botofte på Langeland i 2003 foreslog det daværende Fyns Amt at omdanne omkring 70 hektar lavbundsjord til et vådområde.
I november 2019 nedsatte regeringen 13 klimapartnerskaber, som skulle komme med forslag til initiativer, der kan bidrage til regeringens klimamålsætning om 70 pct. reduktion i udledningen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990.
Der er stigende opmærksomhed omkring klimakreditter og klimacertifikater inden for landbruget. Men hvad dækker de her begreber over, og hvordan forholder Landbrug & Fødevarer sig til det?