- Hvad er soja?
- Hvordan bruges soja i mad?
- Hvad er edamame?
- Soja bruges som ingrediens i mange fødevarer – hvorfor det?
- Er soja sundt?
- Hvorfor bruger landmænd soja i foder?
- Hvor meget soja er der i dyrenes foder?
- Hvor kommer sojaen som bruges i dansk landbrug fra?
- Hvilke krav stiller landmanden og dansk landbrug om, at sojaen er produceret under ansvarlige forhold?
- Er den soja, der kommer til Danmark, produceret ansvarligt?
- Hvordan sikrer Landbrug & Fødevarers sojapolitik, at den soja, der kommer til landet, faktisk er produceret ansvarligt?
- Hvordan ser dansk landbrug på dialog med soja-leverandørerne?
- Hvorfor dropper landmænd ikke bare soja i foderet og fodrer med noget andet?
- Er der soja i økologisk foder?
- Hvilke alternativer er der til soja i foderet?
- Er soja dårligt for klimaet?
- Hvordan opgøres klimaaftrykket for et fodermiddel, som for eksempel soja?
Soja er en plante, som tilhører ærteblomstfamilien og stammer fra Østasien. Fra gammel tid har soja været en vigtig del af kosten i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og i Amerika. Soja fikserer kvælstof fra luften lige som ærter. Af de olieholdige sojabønner presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe. Resterne fra presningen – sojaskråen - bruges til foder.
Sojabønner bruges bl.a. til sojasovs, sojadrik og tofu.
Edamame er umodne sojabønner, der bruges i det japanske og kinesiske køkken, men de senere år bruges edamame bønner også meget i det danske køkken, for eksempel edamame salat.
Fra gammel tid har soja været en vigtig del af kosten i Asien. Sojabønner bruges blandt andet til bl.a. sojasovs, sojadrik og tofu. Edamame er umodne sojabønner, der anvendes i det japanske og kinesiske køkken.
Soja bruges også i vid udstrækning som ingrediens i form af sojalecitin som isoleres i sojaolieproduktionen. Sojalecitin bruges som emulgator, der kan få vand og fedt til at bindes og bruges blandt andet til at give en cremet konsistens i is, smoothies, desserter og dressinger. Desuden bruger man isoleret sojaprotein i forskellige vegetabilske produkter, der blandt andet har som formål at erstatte kødprodukter i kosten. Det gør man for at få en tekstur i produkterne, der kan minde om kød, og for at få protein nok i de vegetabilske produkter til at kunne matche den mængde, der naturligt findes i kødprodukter.
En enkeltstående fødevare er i sig selv hverken sund eller usund – ingen fødevarer kan stå alene.
Sojabønnen er en proteinrig bælgfrugt, der kategoriseres under grøntsager, og som Fødevarestyrelsen blandt andet anbefaler, at vi spiser mere af. I en overvejende plantebaseret kost skal sojabønner (og alle andre vegetabilske produkter) dog kombineres med andre produkter, der bidrager med andre essentielle aminosyrer for at få alle de livsnødvendige aminosyrer. Den sundeste kost fås ved at spise varieret fra alle fødevaregrupper (grøntsager, frugter, æg, kød, fjerkræ, kornprodukter (fuldkorn) og fisk), og ved at balancere den mængde energi man spiser med den mængde energi kroppen forbruger (kilde: Fødevarestyrelsen).
Landmændene og foderselskaberne blander soja, i form af sojaskrå eller sojamel, i dyrenes foder for at tilføre foderet proteiner fra sojaen. På den måde kan landmanden tilgodese dyrenes ernæringsmæssige behov.
Helt generelt skal foder til husdyr have en sammensætning, der sikrer, at dyrene kan fungere, vokse og producere optimalt. Foder skal have en sammensætning, så dyrene kan udnytte den næring, der er i foderet, da de overskydende næringsstoffer ellers vil blive udskilt med gyllen og derfra nå ud i miljøet. Soja har en sammensætning af aminosyrer, der er tæt på ideel, og sikrer en meget høj optagelse af foderet.
Foderet er sammensat forskelligt afhængigt af dyreart og alder. Hovedbestanddelen i danske grises foder er byg og hvede. Landmænd supplerer dyrenes foder med et tilskud af soja, raps eller solsikke for at give foderet ekstra proteiner.
Hvor meget soja, der præcis er i foderet, afhænger af hvilke dyr, det er til. Men soja udgør cirka 5-15 procent af foderet. Foderblandingerne kan også indeholde andre proteinafgrøder end soja – for eksempel solsikke eller raps. Størstedelen af foderet til danske grise, cirka 80 procent, udgøres af foderkorn, som dyrkes i Danmark.
Sojaen til dansk landbrug kommer primært fra Sydamerika. De direkte importer fra Sydamerika kommer især fra Argentina. En del af den sydamerikanske soja kommer til Danmark via importører og sojamøller i Tyskland og Holland.
Landbrug & Fødevarers medlemmer og foderbranchen har siden 2014 stillet krav om ansvarlighed til leverandørerne af soja til Danmark. Det handler blandt andet om at undgå børnearbejde og undertrykkelse og diskrimination af arbejdstagere samt, at der skal være organisationsfrihed. Det handler også om, at de internationale regler for brug af pesticider skal overholdes og om at undgå afskovning. Dansk landbrug har i 2020 skærpet sin politik om ansvarlig soja til foder. Det betyder, at dansk landbrug har lavet en 2025-plan, der stiller krav om, at sojaen ikke kommer fra områder, hvor der er ryddet skov (lovlig og ulovlig afskovning) for at dyrke sojaen. Politikkens mål er også en uafhængig verificering af den ansvarlige produktion.
Læs erhvervets politik her.
Danske foderimportører stiller krav om, at den soja, de indkøber, skal være ansvarligt produceret. Dansk landbrug har som mål, at den soja, der købes til dansk landbrug, senest i 2025 skal have en uafhængig verificering af, at sojaen er dyrket ansvarligt og afskovningsfrit (uden lovlig og ulovlig afskovning). Frem mod 2025 er desuden der lavet en plan, der sikrer stigende mængder af verificeret og afskovningsfri ansvarlig soja. Udover disse krav supplerer en række af landbrugets virksomheder med certifikater for ansvarlig soja.
Med den nye aftale skal en stigende andel af den soja, som bliver indkøbt af dansk landbrug være 3. parts certificeret eller verificeret afskovningsfrit (både lovlig og ulovlig afskovning) og leve op til den europæiske foderindustri, FEFAC’s, retningslinjer for ansvarlig soja.
Minimumsandelen af dokumenteret ansvarlig soja i leverancerne optrappes hvert år (2021: 20 %, 2022: 40 %, 2023: 60 %, 2024 80 %, 2025: 100 %). Hvis andelen ikke nås et år, indkøbes RTRS-kreditter til at dække eventuelle manglende leverancer af ansvarlig og afskovningsfri soja.
Udbuddet af segregeret soja er meget lavt. Da vi i Danmark kun indkøber en meget lille del af den soja, der produceres i Sydamerika, har vi svært ved at sikre segregerede mængder i hele kæden fra producenten til en gård i Danmark. Derfor vil indkøbene blive opgjort efter massebalance-princippet, hvor hvert led fra producent til landmand kan dokumentere andelen af indkøbt ansvarlig soja, og at der ikke sælges større mængder ansvarlig soja, end der er indkøbt.
Det er en stor og kompliceret forsyningskæde, og man er nødt til at give kæden og sojaproducenterne tid til at omstille sig. Vi presser fra dansk landbrugs side på og signalerer en øget efterspørgsel med vores 2025-mål. Hvis det viser sig, at vi kan komme hurtigere i mål, så gør vi naturligvis det.
Den bedste måde at påvirke tingene positivt i de lande, som producerer sojaen, er ved at fortsætte med at handle med dem, men samtidig gå i dialog om ændringer. Vi vil være i en dialog med vores leverandører og stille krav til, at forholdene er i orden. Det har vi gjort siden 2014, og i 2020 har landbruget skærpet yderligere med 2025 mål og krav om en uafhængig verificering af, at produktionen er ansvarlig og afskovningsfri (både lovlig og ulovlig afskovning). I de lande, der producerer soja, er det et livsgrundlag for mange virksomheder og landmandsfamilier. Vi ønsker at påvirke markedet, sådan at sojaen produceres under ansvarlige forhold.
Dansk Landbrug bruger soja i foder, fordi sojaen har en god ernæringsmæssig sammensætning af proteiner. Der er endnu ikke fodermidler, der er lige så rige på protein og lige så tilgængelige som soja. Vi arbejder på at udvikle alternativer til soja, som kan produceres i Danmark. Det kan for eksempel være protein som udvindes fra græs. Hvis de nye proteiner er ernæringsmæssigt konkurrencedygtige og vinder udbredelse kan det erstatte en del af den soja, vi bruger i foderet. Vores mål er på sigt at kunne erstatte op mod en tredjedel.
Soja har en god sammensætning af aminosyrer som tilgodeser dyrenes behov, derfor er der også soja i mange økologiske foderblandinger. Sojaen skal leve op til reglerne i EU’s økologiforordning. Myndighederne kontrollerer at reglerne er overholdt.
Proteinbehovet kan i et begrænset omfang dækkes af solsikke og raps som også indgår i mange foderblandinger. Landbruget arbejder på at udvikle alternativer, der kan produceres i Danmark og er lige så næringsrige som soja. Landbruget er også sammen med blandt andet forskere i partnerskabet Dansk Protein Innovation. Her er målet inden for en årrække at kunne erstatte omkring 30 procent af den danske sojaimport med danskproducerede proteiner blandt andet bæredygtigt græsprotein, hestebønner og marine proteiner. Det vil i sig selv få stor positiv betydning i Danmark. Hvis teknologierne udbredes internationalt, kan de nye proteinkilder være med til at dække noget af den øgede efterspørgsel efter soja på globalt plan.
Soja er en meget næringsrig afgrøde. Hvis vi skal have samme effekt, skal soja erstattes af andre afgrøder, der producerer mindre. Det vil sige, at der skal bruges et større areal til dyrkningen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt klimamæssigt.
Opgørelser af klimaaftryk for lande og sektorer sker i dag efter territorialprincippet. Dette bruges i FN’s klimaopgørelser. For det danske klimaaftryk medtager denne metode kun emissioner fra aktiviteter på dansk grund. Aftrykket ved import af varer medtages ikke, og i tråd hermed fraregnes de varer, der eksporteres fra Danmark (cirka 2/3 af den danske fødevareproduktion eksporteres) heller ikke. Klimaberegninger efter territorialprincippet følger nemlig produktionen, ikke forbruget.
Hvis man vil se på forbrug, vil der i stedet bruges LCA-analyser. Her ser man på de samlede emissioner for en vare, uagtet hvor de er produceret. I så fald vil man dog kun måle klimaaftrykket for varen og ikke for hele sektoren.
I nogle tilfælde blandes de to opgørelsesmetoder, hvilket fører til misvisende opgørelse.