Planteproduktion
Det danske fødevareerhverv skaber fremtidens klimaeffektive planter. Fremtidens planteproduktion behøver mere effektive og robuste afgrøder med et mindre klima- og miljøaftryk, der samtidig kan øge kulstofbindingen. Det kræver, at man hele tiden skaber nye og bedre sorter gennem planteforædling, så man kontinuerligt bliver endnu mere effektiv.
Klima Taskforcen dykker ned i hvad de danske producenter bidrager med, udvikler og producerer, på marken, i drivhuset og i laboratoriet.
Der udledes klimagasser fra marken ved flere forskellige aktiviteter. Der udledes lattergas ved gødskning af marken, og markernes organiske stof kan nedbrydes til CO2 ved dyrkning af jorden. Særligt dyrkning af kulstofrige lavbundsjorder udgør en væsentlig kilde til udledning af drivhusgas fra markbruget, fordi denne type jord indeholder meget kulstof.
En måde at mindske udledningen af klimagasser fra landbruget er ved at udtage kulstofrige jorde fra landbrugsproduktion. I dag er der ca. 170.000 hektarer kulstofrig jord i Danmark –Ved at udtage en del af dem kan man foruden en markant begrænsningen af CO2-udledningen også opnå andre positive sideeffekter som en forbedret biodiversitet og mindske tabet af kvælstof til vandmiljøet.
Færre lavbundsjorde og mindre lattergas kan være en klimaløsning
Udledningen af klimagasser fra den kulstofrige lavsbundjord vurderes at udgøre omkring 39 procent af den samlede udledning fra markbrug. Det er klart den største enkeltstående faktor. Udfordringen ligger i økonomien. For skal jorden udtages, skal landmanden økonomisk kompenseres for tab af produktionsjord. Ud over mindre produktive lavbundsjord er der lavbundsjord, der bruges til produktion af højværdivarer. Det er derfor en forudsætning for at realisere klimagevinsten, at der stilles betragtelige økonomiske ressourcer til rådighed til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.
Der findes også andre tiltag, som kan hjælpe med at mindske udledningen af klimagasser fra markbruget. Den største kilde til klimaudslip fra markbruget er frigivelse af lattergas, som har en drivhuseffekt, der er 298 gange kraftigere end CO2. Efterafgrøder og nedmuldning af halm kan lagre CO2 i jorden. Desuden kan anvendelsen af såkaldte nitrifikationshæmmere i husdyrs-og handelsgødning mindske udledningen af klimagasser betydeligt, da det begrænser nitrifikationsprocessen, der er en kilde til lattergasemissioner. Ifølge gældende regler for opgørelse af drivhusgasemissioner regner man med, at 1 procent af det kvælstof, der tilføres jorden, omdannes til lattergas. Under danske forhold vil en emissionsfaktor på 0,6–0,8 procent formentlig være mere retvisende. Der må derfor opfordres til, at man får gennemført et dansk måleprogram, der kan dokumentere en mere retvisende faktor for den danske emissionsfaktor.
Artikler
KMC har udviklet sig fra blot at være kartoffelmelproducent til at udnytte hele kartoflen. Kartoflen kan blandt andet bruges til at udskifte animalsk protein med plantebaseret stivelse.
Sejet Planteforædling arbejder for at skabe nye kornsorter, der bedre kan klare fremtidens klimaudfordringer som ekstrem varme og oversvømmelser. Det gør de dels ved at teste på marken og ved at bruge ny bioteknologi.